Botanisk illustration – tegn og mal blomster og planter

Underviser : Kirsten Tind | 17. juni 2018 | 10.00 – 17.00

Niveau : for alle – undervisningen foregår på dansk

Om workshoppen :

På denne workshop lærer du at tegne og male skønne blomster og planter. Først demonstrerer Kirsten hele tegneprocessen, fra de første streger på det hvide papir, til den færdige tegning, farvelagt med akvarel. Hun fortæller om de forskellige materialer, der er mest velegnede til blomstertegning med akvarel eller andre farver. Hun demonstrerer hvordan man kan tegne hårtynde streger med spidse stålpenne fyldt med akvarelfarve. Der bliver rig lejlighed til at stille spørgsmål.
Efter introduktionen går vi ud i haven og plukker blomster til inspiration for vores tegninger. Med udgangspunkt i Kirstens introduktion, fordyber vi os herefter i dagens tegnearbejde. Kirsten fortæller og vejleder undervejs. Du går hjem med en samling fine tegninger og inspiration, så du selv kan arbejde videre med den botaniske illustration, når kurset er slut

På workshoppen berøres emner som:
Botanisk tegning og illustration
Farvelægning med akvarel
Materialer
Proces – fra blomsten plukkes til den er illustreret på papiret

Kirsten Tind er uddannet kunsthåndværker med speciale i illustration, med særligt fokus på at  tegne blomster, planter og insekter. Under Aarhus Universitets botaniske afdeling har Kirsten gennem en lang årrække illustreret videnskabelige artikler til internationale botaniske tidsskrifter. Hun har lavet stregtegninger til Dansk feltflora, Gyldendal og illustrationer i farver til Scandinavian Ferns, Rhodos. Endvidere har hun tegnet planter til Den store danske Encyklopædi og derefter til et storværk med over 500 illustrationer i 2 bind: Nyttoväxter från hela världen, udgivet i Sverige. Kirsten har også skrevet og illustreret Gyldendals farveflora. For nylig er Kirstens tegneopgaver udvidet til også at omfatte boligindretning.

Praktisk information:
Undervisningen foregår i atelieret på Liza’s Gallery (1. sal). Kursisterne medbringer selv materialer, eller de kan tilkøbes hos Liza’s Gallery og stå klar ved ankomst.

Materialer :
Akvarelpapir, så glat som muligt, gerne hot pressed
Akvarelfarver eller farveblyanter
Bløde og hårde almindelige blyanter
Blødt viskelæder
Mårhårspensler i alle størrelser og faconer.
Mindst en slidt pensel, gerne i akryl
Køkkenrulle
Stålpenne og penneskaft (kan købes hos Liza’s Gallery)
Det er en fordel at bruge et tegnebræt og lægge et lille sammenrullet håndklæde øverst under brættet, så man ikke får ondt i nakken af at kigge ned på sin tegning.

For yderligere information : kontakt Liza på 40 74 71 22 eller info@lizasgallery.com

Tilmelding er bindende og indbetaling refunderes ikke ved framelding. Det fulde beløb refunderes, hvis workshoppen aflyses.

Mælkebøtte. Illustration af Kirsten Tind

Smalbladet klokke. Illustration af Kirsten Tind.

Majs. Illustration af Kirsten Tind.

Skovjordbær. Illustration af Kirsten Tind.

The Painting Studio at Liza's Gallery

The Painting Studio at Liza’s Gallery

Kirsten Tind.

Ærteblomst. Illustration af Kirsten Tind.

Hyacinter. Illustration af Kirsten Tind.

Triumph Tulipaner. Illustration af Kirsten Tind.

Blækhat. Illustration af Kirsten Tind.